Et helt nyt studie udgivet i Nature, ses det, at der efter indtag af henholdsvis en halv liter sukker sødet vand, almindelig usødet vand og til sidst frugt juice, er vidt forskellige mikrobielle reaktioner i tarmen.
Endotoxin receptoren TLR2, der registrer bakterielle komponenter fra især gram positive bakterier, er signifikant opreguleret i den gruppe der får den unaturlige sukkersødede formular, hvor det ikke er tilfældet i gruppen der drikker frugtjuice.
Så selvom sukkerindholdet er det samme i begge drikke, så er der altså ingen aktivering af inflammationskaskaden, ingen stigning i markører for tarmbarriere permeabilitet, og ingen translokation er endotoksiner/bakterielle komponenter til blodplasma.
Studiets forfattere spekulerer i, om der er noget ved den naturlige plasma af andre komponenter fra frugtjuicen, der hindrer bakterievækst den følgende immunaktivering.
Sukker er ikke bare sukker, der er stor forskel på hvordan det indtages, og noget tyder at man ved at indtage den samme mængde sukker gennem en naturlig juice formular, hindrer at fodre mikrobiomet, og altså ikke aktiverer den kaskade af dårligdom der er associeret med endotoxæmi, herunder cancer, sepsis, autoimmune lidelser, diabetes og en masse andet.
En interessant reference man støder på i studiet, er til et andet studie, hvor man knockouter TLR2 genet i en gruppe af mus der er fede og diabetiske. Efter TLR2 knockout sker så en markant reduktion deres fedme og diabetes2. Noget tyder igen på at den oldgamle, evolutionlært velbevarede, innate immunologiske reaktion er medvirkende til patologien i flere af modernitetens lidelser.


Leave a comment